
Yoga på arbejdet
Her kan du booke mig til at komme på besøg i dit firma eller dit arbejde, hvor jeg kan tilbyde dig og dine medarbejdere information omkring mindfulness, ayurveda, yoga filosofi og lifestyle og give råd til generelt at afstresse og forebygge burnout. Derudover kan jeg tilbydde yoga-undervisning både som en engangsydelse eller som en regelmæssighed.

Stress og burnout er desværre noget vi ser mere og mere i arbejdsmæssig sammenhæng. Sygemeldinger grundet stress bliver flere og generelt trives medarbejdere på arbejdspladser ikke. Dette kan have forskellige årsager. Omgangsformen mellem medarbejdere og ledelse, manglende afstemning af gensidige forventningsholdninger, præstationspres eller krav til perfektionisme. Ofte forsøger man både som arbejdsgiver og også som stressramt medarbejder at ændre omstændighederne omkring sig, hvilket er en vigtig del af processen. Dog er en anden vigtig del ikke nær så meget i fokus, som den burde være - nemlig, at ændre den indre tilgang til situationen, medmenneskerne og til sin egen person. Hvordan møder man sig selv og sine udfordringer, følelser og svagheder? Hvordan reagerer man på svære situationer og øget arbejdspres? Hvilket forhold har man til sine kollegaer og sin ledelse? Disse spørgsmål er vigtige at få kigget på og eventuelt forbedre, hvilket ovenstående metoder kan bidrage til.
Hvis du har interesse og gerne vil høre mere, kan du gerne kontakte via kontaktformularen her på siden.